Ansa eftir hvat tú ynskir tær. Kanska tú fært tað!
- Ókendur
Onnur tíðindi

Mynd: Kringvarpið

Betri Banki hevur sent hetta tíðindaskrivið út seinnapartin í dag:

I starten af 2016 var der i færøske og danske medier en del indslag om en skattesag, hvor Eik Banki (nu Betri Banki) havde søgt de færøske skattemyndigheder (TAKS) om retten til at bringe en underbalance i fradrag. Denne underbalance blev regnskabsmæssigt fratrukket i bankens egenkapital primo første regnskabsår. TAKS meddelte i juni 2015 Eik Banki (nu Betri Banki) adgang til skattemæssigt at afskrive underbalancen som goodwill.

Bankens eksterne revisor var uenig med TAKS’ vurdering af sagen, hvorfor Eik Banki rettede fornyet henvendelse til TAKS og bad myndighederne om at revurdere sagen.

I fortsættelse heraf, besluttede TAKS at tage sagen op til fornyet overvejelse, og i februar 2017 traf TAKS sin afgørelse.

Tidligere bestyrelsesmedlem og direktør, Jørn Astrup Hansen, havde, i april 2016, udtrykt sig stærkt kritisk, i både danske og færøske medier, om den skattemæssige behandling af underbalancen. I en kronik i Sosialurin var blandt andet udtrykket "skattesvig” anvendt. Eik Banki (nu Betri Banki) fandt denne kritik uberettiget og grundløs og valgte at udtage stævning for injurier mod Jørn Astrup Hansen.

Skattesagen er nu afsluttet. TAKS har truffet en afgørelse, der er offentliggjort af banken, som har besluttet ikke at anke afgørelsen. På baggrund heraf har parterne indgået et forlig til bilæggelse af uoverensstemmelserne.

Jørn Astrup Hansen bekræfter, at han ikke har haft til hensigt at beskylde banken eller dennes ledelse for at have forsøgt at begå skattesvig, ligesom han ikke har givet udtryk for, at banken bevidst har givet TAKS urigtige oplysninger med henblik på at opnå et skattefradrag. Jørn Astrup Hansen beklager, at bankens ledelse har opfattet kritikken som udtryk herfor.

Betri Banki har herefter resolveret, at der ikke længere er grundlag for at opretholde den anlagte retssag overfor Jørn Astrup Hansen og banken har således besluttet at hæve denne.

Parterne har aftalt ikke at kommentere dette forlig yderligere i offentligheden.

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo