Tað er vandi í hvørjari vælferð
- føroyskt orðatak
Innlendis ítróttur

- Tit hava havt NM, tað næsta verður EM og tað skal ikki standa á at útvega karmarnar til VM eisini, segði Annika Olsen, borgarstjóri, tá hon setti norðurlendska Bridgefestivalin í Østrøm í gjár.

Annika beyð vælkomin og segði m.a. soleiðis:

- Bridge er et af verdens mest udbredte spil. I forhold til spillets alder var vi faktisk i forhold til så meget andet ret hurtige at tage spillet til os her på Færøerne.

- Det siges, at bridge er et sportsspil, hvor ikke held, men spillernes dygtighed afgør udfaldet.

- Bridge blev herhjemme mest spillet af folk fra det bedre borgerskab, der havde boet udenlands en tid. Men allerede i 1937, stiftede 8 unge mænd i Torshavn - en bankdirektør, en advokat, en købmand, en konditter og to bogholdere, Torshavns Bridgeforening.

- Det var kun ti år efter, at De Københavnske Foreningers Bridgeturnering blev stiftet i 1927, og anerkendt som verdens ældste, årlig afviklede begivenhed.

- Tyve år senere var der 13 bridgeklubber på Færøerne. I dag er der fire.



- I begyndelsen var der kun mænd, der spillede bridge, men fra tresserne har kvinderne været med. Siden 1984 har færøske bridgespillere deltaget i nordiske mesterskaber og i 1990 var NM i bridge for første gang afholdt på Færøerne.

- Allerede i 1954 blev der oprettet samarbejde med Island. De seneste mange år har færøske spillere også deltaget i den islandske landsdelskonkurrence Kjørdæmismót.

- Det fortælles, at bridge var meget populært under Anden Verdenskrig. De fleste varer var rationerede - især brænde som kul - og derfor var det ikke muligt at tænde kakkelovnen i spillelokalerne.

- Folk har dog været meget ihærdige som bridgespillere - det siges nemlig, at deltagerne under mørkelægning og i frysende kulde nogle gange spillede med vanter på.



- Det siges også, at vi kan lære meget af jer bridgespillere. Bridgespillere oplever selvfølgelig som alle os andre udfordringer - men vi andre kan lære meget af, hvordan bridgespilleren ofte elegant undslipper eller manøvrerer sig ud af de allerstørste problemer.

- Bridge kan også være afslappende. Afdøde Prins Henrik fortalte eksempelvis engang til Børsen, at i hans vennekreds spillede de meget bridge.

- "Når man har været på jagt hele dagen, så har man ikke så megen lyst til at konversere, og så foretrækker jeg at spille bridge", sagde prinsgemalen.

- Bridgeforbundene har arbejdet aktivt for at blive inkluderet i De Olympiske Lege og er optaget i The International Olympic Committee, ligesom der er afviklet flere mesterskaber i samarbejde med IOC.



- Jeg kan kort nævne, at vi for nylig har lagt en strategi for at udvikle Torshavn som idræts- og konferenceby. Derfor er vi i kommunen meget glade for jeres besøg og taknemmelige for, at I vælger at afholde et så stort arrangement her i byen.

- Og til arrangørerne vil jeg derfor sige, at jeg håber, at I ikke stopper her. I har haft NM i byen. Næste gang bliver det selvfølgelig EM. Og meget passende kan i så begynde at arrangere VM i Torshavns nye multiarena, der står færdigbygget om nogle år.

- Bare gå i gang, vi skal nok sørge for at rammerne er i orden!

- Jeg ønsker jer allesammen et fortsat godt ophold her i byen. Velkommen til Torshavn allesammen og held og lykke med arrangementet, segði Annika Olsen, borgarstjóri, at enda.

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo