Um tú ert eitt sindur uttanfyri, uttan at taka skaða av tí, so kann tað blíva tín styrkur
- Pál Weihe
Onnur tíðindi

Nordatlantens Brygge: Det er for 6. år i træk, at kulturhuset Nordatlantens Brygge på Christianshavn i København afholder Pakhusstrik, en herlig strikkefestival med fokus på garn og strikkeopskrifter fra det kolde nord. Festivalen finder sted fredag den 6. til lørdag den 7. september, og forhåndsinteressen har været så stor, at allerede i søndags, den 1. september, måtte arrangørerne melde udsolgt!

Masser af garn og inspiration

Under festivalen kan man hente masser af inspiration fra en række af Nordatlantens fremmeste garnproducenter og strikdesignere. Og ud over at høre spændende oplæg kan besøge de lækre salgsboder samt opleve modeshow, hurtigstrikkerkonkurrence, workshops og meget mere. Blandt udstillere og medvirkende kan man møde ÞingborgRoðGlienke DesignEinrúmMóakotQiviutFru ZippeÍstexKvíkvíDer var engang/ Bente Lavsen mfl.

Islandsk uld og fiskeskindsknapper

Islandsk uld er noget særligt. Det vil man have rig mulighed for at opleve i de mange boder, hvor islandske strikdesignere og garnproducenter præsenterer deres arbejde. Blandt dem er der også mor og datter, Hjördís og Elín, der specialiserer sig i fiskeskindsknapper – en sjov og anderledes detalje til den flotte sweater. 

Grønlandsk moskusuld fra Sisimiut
Har man nogensinde rørt ved moskusuld fra Grønland, forstår man også hvor fantastisk et produkt denne enestående uld er. Den grønlandske virksomhed Qiviut tager den lange rejse fra Sisimiut for at fortælle om processen og produktet – og de har naturligvis også det herlige garn med, som man vil kunne få fingrene i deres udstillingsbod.

Færøsk nytænkning
Færøerne er naturligvis også i fokus til festivalen. Ud over at kunne se og købe færøsk garn og designs, der er inspirerede af den færøske natur, kan man møde Ragnhild Hjalmarsdottir Højgaard, der arbejder med tekstil i grænserummet mellem kunst og design. I de seneste år har hun forsket i anvendelsen af den færøske uld ud fra dens helt unikke kvaliteter. Ragnhild fortæller om nytænkning i brugen af færøsk uld kl. 19.30, fredag den 6. september.  Og så kan man ovenikøbet lære at strikke ”på færøsk”, når håndarbejdslærer Elspa Petersen underviser i teknikken – der kan forekomme erfarne danske strikkere en smule mærkelig.

Se hele programmet på nordatlantens.dk/pakhusstrik

PAKHUSSTRIK 2019    

Hvor:Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K

Dato:Fredag 6. sept. kl. 17.00-21.00 og lørdag 7. sept. kl. 10.00-17.00

FOTOS

Vedhæftede fotos kan benyttes frit (krediteres blot som ”PR-foto: Nordatlantens Brygge).

Ligeledes de stemningsfotos fra 2018-udgaven af festivalen, som findes på trýst her

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo