Man skulle tro at landets myndigheder ikke har taget ved lære af seneste gang corona smitten spredte sig på Færøerne.

Senest skete en stor del af spredningen, ved at Færinger kom fra udlandet og gik direkte tilbage på arbejde og i skole igen.

Nu er grænserne igen åbnet, og igen kommer færinger direkte fra områder hvor smitten florerer åbent.

En del folk ankom med flyene mandag, og var allerede tirsdag at finde på deres arbejdspladser igen. Er dette at tage ved lære?

I Mandags åbnede også Island sine grænser, og allerede den første dag var der ”gevinst”.

En Islændinge som returnerede fra København, var smittet med covid-19.

I Island identificerede man tilfældet hurtigt, på Færøerne ved vi ikke om smitten allerede er i gang med at brede sig.

Fogeden siger at strategien ikke er at holde smitten væk fra Færøerne, men derimod sørge for at bevare kontrollen. Hvis man ikke tester Færingerne som returnerer, er det lynhurtigt at miste kontrollen.

Eksemplet med smittekæden fra Klaksvik er et skræmmende eksempel på hvor hurtigt det kan gå.

I øjeblikket findes folk rundt omkring på arbejdspladserne, som føler sig presset til at arbejde tæt sammen med folk der lige er ankommet, fordi de følger myndighedernes regler.

Pædagoger rundt om i landets institutioner vil i den kommende tid stå overfor at skulle tage imod børn velvidende, at børnene og deres familier netop er hjemvendt fra rejser til Danmark.

De kan ikke nægte at tage imod børnene, fordi landets myndigheder åbenbart ikke har indset at de hjemvendte færinger udgør den største risiko for en hurtig spredning af smitten igen.

Hvorfor iværksætter man ikke nogle simple regler, som siger at du skal tage en test indenfor 2-3 dage efter hjemkomsten, og holde dig hjemme fra job indtil svaret på prøven foreligger?

De samfundsøkonomiske omkostninger ved en sådan strategi, vil trods alt være mikroskopisk i forhold til et alternativ med en total nedlukning igen.

Jeg går ikke ud fra at nogen igen ønsker en gentagelse af marts og april, men lagmandens hukommelse har måske allerede fortrængt det?

Casper Rosen