Tað er við hittinorðum sum við menniskjum. Nøkur eru knapporðað, onnur prátingarsom – og øll eru ikki líka góð
- úr Børkuvísum

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Politikkur

Sjúrður Skaale hevur sett Mette Frederiksen, forsætisráðharra, fimm ítøkiligar spurningar um hvørjar politiskar, løgfrøðiligar og fíggjarligar avleiðingar verða av, at telesamskifti nú skal roknast sum trygdarmál.

Spurningarnir skulu svarast í opnum samráð - t.e. á einum fundi, sum verður sendur beinleiðis á sjónvarpsrás fólkatingsins.

Spurningarnir og grundgevingarnar fyri teimum eru her:
Statsministeren meddelte 13. maj, at der i den kommende folketingssamling vil blive fremlagt et forslag om, at Danmarks politik i forhold til cybersikkerhed skal skærpes ved at telekommunikation skal defineres som kritisk infrastruktur og dermed som en sikkerhedspolitisk sag. Spørgeren er enig i, at dette er et nødvendigt skridt. Men det er en markant kursændring forhold til den hidtidige linje, hvor man fra regeringens side f.eks. ikke har haft nogen holdning til, hvilken udbyder af udstyr til telekommunikation danske selskaber har valgt. Mens erhverv er et område som er overtaget af det færøske hjemmestyre, er sikkerhedspolitisk et fællesområde for hele riget. Derfor kan regeringens bebudede kursændring både få konkret betydning internt på Færøerne – potentielt også med økonomiske konsekvenser – og for forholdet mellem Færøerne og Danmark.

1. Om beslutningstagning på Færøerne
A:
Der har været dialog mellem statsministeren og lagmanden om de bebudede ændringer, og der er enighed mellem de to. Men det er lagtinget, der har det sidste ord. Vil de kommende regler være gældende for Færøerne, såfremt Færøernes Lagting beslutter sig for ikke at tilslutte sig dem?

B: Handels- og telekommunikationsområderne er hjemtagne sagsområder på Færøerne, og det er derfor Færøerne, der i nugældende ordning skal træffe alle afgørelser om f.eks. hvilken udbyder skal udbygge 5G-infrastrukturen. Hvem skal træffe disse afgørelser, når den bebudede nye ordning er sat i kraft?

2. Om overtagne sagsområder
A: Der er faste procedurer for, hvordan Færøerne kan overtage et område, som ligger under de danske myndigheder. Et forslag herom skal til lovbehandling i både folketinget og lagtinget med hjemmel i lagtinglov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Kan ministeren redegøre for hvilke processer fuldbyrder færøske overtagelser af sagsområder, samt om og i givet fald hvordan disse overtagelser efter regeringens opfattelse kan annulleres?

B: Den 6. april 2000, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra folketingets talerstol, at regeringen var villig til at indlede forhandlinger om et nyt fællesskab mellem Færøerne og Danmark, der indebar uigenkaldelighed af overtagede sagsområder. Mener statsministeren, at det principielt er muligt at indgå en sådan ordning? 

3. Om økonomiske konsekvenser
A
: Hvis den nye ordning vil føre til en tilsidesættelse af færøske selskabers kommercielt begrundede planer på telekommunikationsområdet og det vil medføre et kommercielt tab, hvem mener statsministeren så vil skulle dække det tab?

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo