Tann gleðir seg sjálvan, sum gleðir annan
- føroyskt orðatak

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Merkisdagar

Poul Michelsen. Thorshavn, Udenrigs- og Erhvervsminister i den færøske
lokalregering, fylder 75 år på mandag 22. juli 2019.

Fødselaren har i hele sin arbejdskarriere haft position som en fremtrædende erhvervsmand på Færøerne, ligesom hans politiske liv har inkluderet såvel sæde i det færøske parlament, Lagtinget (1984-90 og igen fra 2002), hans nuværende trippelpost som både Udenrigsminister og Erhvervsminister samt Nordisk Minister. Endvidere var han i tre perioder (1981-92) Borgmester i Thorshavn.

Gennem så mange som 40 år var han medlem af det republikanske Fólkaflokkurin, der krævede selvstændighed fra Danmark, men idet han fandt, at det parti ikke var tilstrækkeligt liberalt, brød han med det og stiftede i 2011 sit eget parti, der fik navnet Framsökn, hvilket ord bedst oversættes til dansk med Fremskridt eller Udvikling. Siden 2015 har han haft rang af minister, og det ligger næsten klart, at han fortsætter hermed efter valget til Lagtinget i det kommende efterår, eftersom han har meddelt, at han stiller op som sit partis spidskandidat.

Fiskerierhvervet på Færøerne har han viet stor interesse og bl.a. kæmpet for, at størstedelen af fangsterne må sælges af kutterrederne direkte, mens kun en minimal del havner på de offentlige auktioner. I spøgefulde vendinger er han blevet omtalt som Færøernes 'rødeste fiskeriminister' nogensinde.

Hans retfærdighedssans kom til udtryk for få år siden, da en af hans svigersønner, Jákup Sverri Kass, udnævntes til administrerende direktør for Færøernes eneste lufthavn beliggende på øen Vágar. I sin egenskab af Erhvervsminister havde han Lufthavnsvæsenet under sig, men han frasagde sig øjeblikkeligt relationerne til lufthavnens personalesektion, som han overlod til Finansministeren. Han ønskede ikke på noget tidspunkt at blive udsat for beskyldninger om at have givet ekstraordinær lønforhøjelse til svigersønnen.

Sit private erhvervsliv startede Poul Michelsen i 1974 i en kælderbutik på hjemadressen. Som forretningen tog til i omdrejninger, overgik den langsomt til at være en ren grossistforretning i engros-leddet med alle mulige servicevarer til færøske forbrugere på hylderne.

Poul Michelsen var færøsk badmintonmester i sidste del af 1960'erne, og i flere har han været Generalkonsul for Finland på de nordatlantiske øer.

Preben Jack Petersen
TRAVEL PEOPLE

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo