Ein kvinna veit, at ein maður hevur hug á henni, áðrenn hann veit tað sjálvur
- Francis Bacon

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Onnur tíðindi

Landslæknin og formaðurin í Farsóttarnevndini: I det seneste døgn er 38 blevet testet positive med COVID-19. Der er tale om en positivprocent på 4,3. Langt den overvejende del af de smittede er uvaccinerede børn, der er smittet på Færøerne. Stigningen i smittetallet følger en tendens, der også ses i de omgivende lande.

Smittetallet har i den seneste tid været stigende på Færøerne og er i dag kulmineret med 38 smittede inden for det seneste døgn. Tendensen følger, hvad der ses over stort set hele verden og kan formentlig tilskrives, at den nuværende variant, Deltavarianten, er betydeligt mere smitsom end de øvrige varianter, vi hidtil har kendt til. Heldigvis er der i dag ingen indlagte med COVID-19, men mange lande er hårdt ramt med et stigende antal indlagte, hvilket også kan ske på Færøerne.

Godt 95 procent af de nye COVID-19 tilfælde er smittet på Færøerne, og der er en overrepræsentation blandt de smittede af uvaccinerede børn, der er blevet smittet af andre børn i forbindelse med forskellige sociale aktiviteter. Blandt de smittede er der også en del vaccinerede forældre til de smittede børn. Når forældrene bliver smittet trods vaccination, skyldes det med stor sandsynlighed Deltavariantens højere grad af smitsomhed, og at vaccinernes effekt reduceres med tiden Det er grunden til, at udvalgte grupper allerede nu tilbydes et 3. stik.

Landslæge Lars Fodgaard Møller udtaler: ”’Det er på den ene side vigtigt at mane til besindighed og ikke at lade sig gribe af panik på grund af de stigende smittetal. På den anden side er det vigtigt at forholde sig til, at vi selv kan gøre noget for at forhindre smittespredning. Da de uvaccinerede børn p.t. er motoren i smittespredning, vil det fx være hensigtsmæssigt at begrænse ikke vaccinerede børns samvær med andre børn, ligesom man som forælder skal tænke over sin adfærd over for børnene. Samtidig vil jeg gerne endnu en gang opfordre til, at alle, der ikke er vaccinerede, lader sig vaccinere. Det er godt for den enkelte, for de sårbare og for hele samfundet.”

Formand for epidemikommissionen Michael Boolsen udtaler: ”Det aktuelle smitteudbrud er en understregning af, at vi endnu ikke er igennem coronapandemien, og at det er yderst vigtigt, at vi forholder os fornuftsbetonet til den. Vaccination yder ganske vist ikke fuld beskyttelse, men erfaringen viser allerede nu, at de mere alvorlige følger af COVID-19 kan afbødes med vaccination. Vaccination hører således med til fornuftig adfærd, ligesom god hygiejne og god afstand fortsat er vigtige elementer.

Lad os stå sammen om at stå fast!”

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo