Samvitskan er okkara innara rødd, sum ávarar, at onkur sær okkum
- H. L. Menchen

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Tónleikur

Innsent: Nordatlantens Brygge på Christianshavn præsenterer to koncerter med nye og allerede markante navne fra Færøernes sprudlende musikscene.

Der sker meget i det færøske musikliv i disse år, hvor nye og originale stemmer markerer sig i flere genrer. I kulturhuset Nordatlantens Brygge ved Inderhavnsbroen på Christianshavn kan man opleve fire af dem ved to koncerter

Lørdag den 22. september er det sangerinden og sangskriveren Elínborg såvel som den særegne Silvurdrongur, og fredag den 12. oktober er det Lea Kampmann og Hans Andrias.

Sølvdrengens særegne toner
Med en ligeså original som skæv blanding af indiepop, hiphop og spoken word har Silvurdrongur (Sølvdreng) taget Færøerne med storm. Bag projektet står musikeren, digteren og filmskaberen Trygvi Danielsen (Silvurdrongur), og han har vundet prisen Årets Nye Navn ved Faroese Music Awards 2018.

Elínborgs musik er i den mere stilfærdige ende. Hun er vokset op side om side med den færøske G-festival, som hvert år samler alverdens musiknavne og hæver befolkningstallet i bygden Syðrugøta fra 430 til 4000 indbyggere. Og i stil med hendes tyndtbefolkede hjemstavn afspejler hendes musik et intimt nærvær, hvor naturen sætter sit markante præg på musikken og teksterne. Elinborg, der hedder Pálsdóttir til efternavn, er også formet af, at have søsteren Eivørs musik tæt på livet. Og i 2016 vandt hun prisen 'Årets live-artist' ved Faroese Music Awards.

Drømmepopo og færøsk americana
Fredag den 12. oktober er turen så kommet til Lea Kampmann og Hans Andrias.

Lea Kampmann bevæger sig indenfor genren Dreampop og beskriver selv sin musik som folkelig, evigt udviklende og grænsesøgende - med drømmende aspekter og en rolig, atmosfærisk stemning. Hendes tekstunivers er ydmygt og indsigtsfuldt, og koblet til de bløde toner søger de at finde og skabe kosmos i kaos. Kampmann debuterede i foråret 2017 med singlen ’Water’, og efterfølgende EP’en ’Common Blue’ - og allerede til Faroese Music Awards 2018 modtog hun prisen som ’Årets Artist’.

Den 27-årige sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Hans Andrias udgav i 2012 sin første single “Don’t Want to Burn” og vandt samme år Planet Awards-prisen “Årets Nye Artist”. I 2016 udkom så det anmelderroste debutalbum Vision, der markerede ham som et stærkt folk- og rocknavn i Americana-genren. For tiden komponerer Hans Andrias musik til den danske forestilling Nordiske Vuggeviser - sammen med Tina Dickow, Helgi Jónson og Nive Nielsen. Hans Andrias er desuden meget turneaktiv i Europa, og i fjor vandt han både den færøske musikpris som årets sanger og årets live-artist.

Der er yderligere info om koncerterne på nordatlantens.dk

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo