Omma var 60, tá hon fór at ganga 5 kilometrar um dagin. Hon er 96 nú, og vit vita ikki, hvar tramin hon er
- Ellen DeGeneres

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Politikkur

Ríkisfelagsskapurin má skipast av nýggjum. Tað var høvuðsboðskapurin hjá Onnu Falkenberg, fólkatingskvinnu fyri Sambandsflokkin, tá hon helt røðu í fólkatinginum í gjárkvøldið.

“No man is an island”.

“Intet menneske er en ø, fuldstændigt i sig selv; ethvert menneske er et stykke af kontinentet, en del af fastlandet; hvis en jordklump skylles væk af havet, bliver Europa mindre”.

Ordene ejer John Donne, engelsk digter og præst. Ordene faldt for mange år siden - for at være helt konkret i 1624.

Betydningen af ordene er tidsløse.

Ordene bliver fortolket sådan, at John Donne vil fortælle os, at vi mennesker er forbundet til hinanden, og hvor vigtig den menneskelige forbindelse er for vores velbefindende og overlevelse som individer.

Det er ikke ukendt, at politiske betydninger bliver lagt i John Donne´s ejendommelige ord.

Hvad nu hvis vi sætter Færøerne ind i den kontekst, at “Intet menneske er en ø”.

Så kunne vi fortolke teksten sådan, at det er ikke sundt for et land at isolere sig. Det er godt for Færøerne at være forbundet til Danmark, fordi som et øsamfund er det ligefrem nødvendigt at være en del af noget større.  

Som medlem af Sambandsflokkurin er jeg tilhænger af samhørighed med Danmark. Politikere der er fortalere for rigsfællesskabet høres ofte sige, at der er tale om en “En unik konstruktion”.

Som statsministeren sagde i sin åbningstale. Tre lande, tre flag og tre folk med hver sin identitet og kultur. Det, at vi er forskellige og alligevel holder sammen, gør rigsfællesskabet unikt.

Vi har fundet en ordning i kongeriget, hvor Færøerne og Grønland i udstrakt grad er selvstyrende.

Jeg kan godt se fordelene. Vi lovgiver selv på næsten alle områder, og nyder samtidig fordelen af at være en del af noget større.

Laver vi denne korte sammenligning med John Donnes ord in mente, så kan vi vel konkludere, at vi har det perfekte fællesskab.

Er det så simpelt. Nej, desværre.

Tidligere i år var det 75 år siden, at Hjemmestyreloven trådte i kraft. Overordnet har har Hjemmestyreloven, sammen med Overtagelsesloven fra 2005, været gunstig for forholdet mellem Færøerne og Danmark.

Hjemmestyreloven er lidt ligesom Grundloven i den forstand, at de ofte bliver sammenlignet med en harmonika. Du kan trække den sammen eller folde den ud, alt efter hvilken musik, du vil spille.

I disse 75 år er der hele tiden blevet justeret på, hvad Færøerne kan og ikke kan.

På Færøerne er der en trang og vilje til at styre selv på de fleste områder. Det vil jeg vove at påstå.

Mit parti, Sambandsflokkurin, er det parti som har været med til at fremme næstflest overtagelser af sagsområder, på trods af at vi er et samhørighedsparti. Fordi det er ikke en modsætning at ville samhørighed, men samtidig at overtage flere og flere sagsområder og dermed bliver mere selvstændige.

Vi vil gerne være i et ligeværdigt forhold med Danmark. Det ønsker jeg i hvert fald.

Selvom Hjemmestyreloven har fungeret i 75 år, så er det rimeligt at stille spørgsmålet, om Hjemmestyreloven også skal være gældende i de næste 75 år, eller om den skal erstattes af en anden lovgivning. En lovgivning der vil danne en ny ramme om vores moderniserede fællesskab, og som afspejler den tid, vi lever i.

Altså, at fremtidsikre vores samhørighed.

Der er i dag er nogle forhindringer i Hjemmestyreloven, som volder problemer nogen gange.

Færøernes ageren i forhold til udenrigspolitik er hæmmet, og det giver særligt udslag i de forhold, hvor alle tre rigsdele er repræsenteret.

Er der ikke fælles fodslag, skal Danmark i sidste ende udstikke kursen, og den er ikke altid den samme, som Grønland og Færøerne har sat.

Færøerne bliver mere inddraget i forsvarspolitikken end tidligere på grund af den geopolitiske situation. Tilgangen er god og nødvendig, for med større viden kan færøske politikere blive bedre til at træffe afgørelser på området.

Men, formelt ligger magten i Danmark, og ville vi ikke blive mere ligeværdige, hvis udenrigs- og sikkerhedspolitikken også formelt blev grundfæstet i det færøske politiske system.

Det er et åbent spørgsmål fra min side?

Og det er også et åbent spørgsmål om tiden ikke er inde at reformere ordningen i rigsfællesskabet.

I sidste uge var jeg til en konference på Færøerne, hvor netop rigsfællesskabets konstruktion var til debat. Der syntes at være bred enighed blandt eksperter og politikere, at tiden er kommet at lave ændringer.

Eller rettere sagt, der skal lave ændringer, hvis vores unikke fællesskab skal bestå.

Hypotetiskt blev der talt om en føderation, om at tilføre Færøerne større råderum uden at grundloven nødvendigvis skulle ændres, og så der selvfølgelig nogle, som helt vil løsrive sig fra Danmark. Sidstnævnte “løsning” er en falliterklæring, hvis du spørger mig.

Jeg har ikke den forkromede løsning på talerstolen i dag. Men tiden kalder på ændringer. Jeg synes, at vi skal være modige nok til at tage debatten, og det nytter ikke noget at stikke hovedet i jorden, som en struds.

****

Jeg må slå fast, at selv om jeg mener debatten om et fremtidigt forhold med Danmark er nødvendigt, må jeg udtrykkeligt sige, at vi skal finde en løsning, hvor vi stadigvæk er sammen i en større enhed, hvad end en såden konstruktion kommer til at være.

John Donnes ord kommer til sin ret: “Intet menneske er en ø”  (...) hvis en jordklump skylles væk af havet, bliver Europa mindre”.

18 små – men geostrategisk afgørende – jordklumpe i Nordatlanten udgør Færøerne. Disse jordklumpe resulterer i et mindre Europa, hvis ikke Færøerne bliver betragtet og forhandlet med, som en del af kontinentet.

Vi ønsker en forbedret handelsaftale og et generelt styrket samarbejde med EU.
Den danske regering er på sagen, hvilket er meget værdsat. Det er dog vigtigt at påpege, at en geostrategisk placering udgør en sårbar position i krigstid.

Jo længere tid det tager at styrke samarbejdet med kontinentet, jo længere bliver de 18 jordklumper, med stor geostrategisk betydning for verdens stormagter, skyllet væk fra det europæiske fællesskab, som vi betragter os som en del af.

Tiden er nu.

Og det er muligt. Fordi, “intet menneske er en ø, fuldstændigt i sig selv”. Færøerne er ikke et land, fuldstændigt i sig selv, Danmark er heller et land fuldstændigt i sig selv.

Færøerne og Danmark er lande i rigsfællesskabet. Det er på tide, at samarbejdet med EU bliver prioriteret, og det muliggøres med fælleskabets slagkraft i ryggen.

***
Stóra takk fyri møguleikan hjá okkum fólkatingslimum úr Grønlandi og Føroyum at halda røðuna á tí málinum, vit ynskja.

Møguleikin kann blíva gagnligur fyri onkran fólkatingslim, ið kennir seg betri at halda røðuna á sínum móðursmáli.

Eg fari tó framhaldandi at halda mínar røður á donskum og samskifta á donskum við tykkum í salinum.

Og nu på dansk: Tusind tak til præsidiet for at give os nordatlantiske folketingsmedlemmer muligheden for at holde vores taler på vores modersmål.

Muligheden vil helt sikkert gavne dem, der føler sig bedre tilpas at holde deres taler på modersmålet. Jeg vil dog benytte muligheden fremover at kommunikere på dansk til jer i salen.
Tak for ordet.

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo