Tí tørvar ikki at leita eftir orðum, sum altíð sigur satt
- danskt orðatak

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Politikkur

Spørgsmål nr. S 698 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Mener ministeren, at det er i orden, at potentielt store og principielle straffesager mod virksomheder på Færøerne aldrig kommer for retten, men ender med meget lave bøder sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne, på grund af at politimesteren på Færøerne angiveligt ikke prioriterer eller har ressourcer til at efterforske sagerne, men »sylter« dem flere år?”

Begrundelse:
”De seneste år har der været potentielt store straffesager på Færøerne inden for fiskeriområdet, der har været af principiel karakter, men som aldrig er kommet for retten, og som i stedet er endt med meget små bøder sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne. Årsagen har vist sig at være, at sagerne er blevet henlagt i årevis, efter at de er blevet meldt til politiet af den færøske fiskeriinspektion, Vørn, og efter at politiet har foretaget deres afhøringer. Da sagerne så er blevet taget op igen, er de – uden at komme for retten – endt med en aftale om, at de, der i henhold til Vørn og politiet har brudt loven, er sluppet med en meget lille bøde, i forhold til hvad der er anført i anklageskrifterne. Da der er tale om sager af principiel karakter, som oprindelig er rejst af en færøsk instans (den færøske fiskeriinspektion, Vørn), men som den danske anklagemyndighed derefter har »syltet« så længe, er de slet ikke er kommet for retten, ønsker spørgeren, at ministeren forholder sig til det. Der henvises bl.a. til en artikel i den færøske udgave af Frihedsbrevet.fo den 5. juni 2023: »Reiðari legði trýst á fleiri politisar: Slapp við einari umbering« (»Skibsreder lagde pres på politifolk: Slap med en undskyldning«) og podcastserien »Uttanfyri lóg og land« (»Uden for lov og land«) af samme medie, december 2022, der omtaler sager af denne karakter.”

Svar:
Justitsministeriet har ikke kendskab til de konkrete sager, der ligger til grund for spørgsmålet. Spørgsmålet kan derfor efter min opfattelse kun besvares fyldestgørende, hvis der til brug for svaret indhentes nærmere oplysninger herom fra Færøernes Politi, hvilket ligger uden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1.

Jeg vil dog helt generelt gerne slå fast, at straffesager selvfølgelig skal efterforskes og behandles ordentligt og med den fornødne hurtighed. En hurtig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende retssamfund. Jeg forventer selvsagt, at politiet behandler alle sager med den prioritet og grundighed, der kræves.

Spørgsmål nr. S 699 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Er ministeren villig til at igangsætte en undersøgelse af, hvor mange straffesager der har været mod færøske virksomheder de seneste 20 år på Færøerne, og som pga. af »syltning« er endt uden prøvelse for retten og med en væsentlig mindre bøde, end hvad anklagen lød på?”

Begrundelse:
”De seneste år har der været potentielt store straffesager på Færøerne inden for fiskeriområdet, der har været af principiel karakter, men som aldrig er kommet for retten, og som i stedet er endt med meget små bøder sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne. Årsagen har vist sig at være, at sagerne er blevet henlagt i årevis, efter at de er blevet meldt til politiet af den færøske fiskeriinspektion, Vørn, og efter at politiet har foretaget deres afhøringer. Da sagerne så er blevet taget op igen, er de – uden at komme for retten – endt med en aftale om, at de, der i henhold til Vørn og politiet har brudt loven, er sluppet med en meget lille bøde, i forhold til hvad der er anført i anklageskrifterne. Da der er tale om sager af principiel karakter, som oprindelig er rejst af en færøsk instans (den færøske fiskeriinspektion, Vørn), men som den danske anklagemyndighed derefter har »syltet« så længe, er de slet ikke er kommet for retten, ønsker spørgeren, at ministeren forholder sig til det. Der henvises bl.a. til en artikel i den færøske udgave af Frihedsbrevet.fo den 5. juni 2023: »Reiðari legði trýst á fleiri politisar: Slapp við einari umbering« (»Skibsreder lagde pres på politifolk: Slap med en undskyldning«) og podcastserien »Uttanfyri lóg og land« (»Uden for lov og land«) af samme medie, december 2022, der omtaler sager af denne karakter.”

Svar:
Justitsministeriet har ikke kendskab til de konkrete sager, der ligger til grund for spørgsmålet. Jeg har derfor ikke det fornødne grundlag til at besvare spørgsmålet, der efter min opfattelse kun kan besvares fyldestgørende, hvis der til brug for svaret indhentes nærmere oplysninger herom fra Færøernes Politi.

Spørgsmålet kan derfor ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål, jf. herved Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1

Spørgsmål nr. S 700 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Hvad vil ministeren gøre for at opretholde retssikkerheden i principielle sager som eksempelvis de straffesager, der har været mod færøske virksomheder de seneste 20 år på Færøerne, og som pga. af »syltning« er endt uden prøvelse for retten og med en væsentlig mindre bøde, end hvad anklagen lød på?”

Begrundelse:
”De seneste år har der været potentielt store straffesager på Færøerne inden for fiskeriområdet, der har været af principiel karakter, men som aldrig er kommet for retten, og som i stedet er endt med meget små bøder sammenlignet med de oprindelige anklager i sagerne. Årsagen har vist sig at være, at sagerne er blevet henlagt i årevis, efter at de er blevet meldt til politiet af den færøske fiskeriinspektion, Vørn, og efter at politiet har foretaget deres afhøringer. Da sagerne så er blevet taget op igen, er de – uden at komme for retten – endt med en aftale om, at de, der i henhold til Vørn og politiet har brudt loven, er sluppet med en meget lille bøde, i forhold til hvad der er anført i anklageskrifterne. Da der er tale om sager af principiel karakter, som oprindelig er rejst af en færøsk instans (den færøske fiskeriinspektion, Vørn), men som den danske anklagemyndighed derefter har »syltet« så længe, er de slet ikke er kommet for retten, ønsker spørgeren, at ministeren forholder sig til det. Der henvises bl.a. til en artikel i den færøske udgave af Frihedsbrevet.fo den 5. juni 2023: »Reiðari legði trýst á fleiri politisar: Slapp við einari umbering« (»Skibsreder lagde pres på politifolk: Slap med en undskyldning«) og podcastserien »Uttanfyri lóg og land« (»Uden for lov og land«) af samme medie, december 2022, der omtaler sager af denne karakter.”

Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 698 og S 699.

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo