Tá tað gongst tí einstaka væl, gongst samfelagnum væl
- Seneca

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Politikkur

Javnaðarflokkurin á Fólkatingi: Tað er høvuðsboðskapurin í temagrein hjá Sjúrði Skaale í Altinget um viðurskiftini í Arktis og fiskiveiðuavtaluna við Russland.

Í temagrein hjá miðlinum Altinget um viðurskiftini í Arktis og fiskiveiðuavtaluna við Russland greiðir Sjúrður Skaale frá, at Danmark fylgir revsitiltøkunum hjá ES, tí Danmark er ein partur av ES. Hinvegin fylgja Føroyar teimum av egnum fría vilja. Hvørki útflutningur av matvørum ella fiskivinnusamstarv gera ímóti átøkunum hjá ES.

- Um ES lat huðrina upp fyri Føroyum, hevði tað verið alsamt lættari at slitið samstarvið við Russland. Ein stórur partur av hesum hevði hent av sær sjálvum, tí nýggjar møguleikar hevði hóvað vinnulívinum væl.

Millum annað hetta vísir Sjúrður Skaale á í temagreinini hjá Altinget um viðurskiftini í Arktis og fiskiveiðuavtaluna við Russland.

Greinin sæst: her

Greinin:

EU må åbne døren for Færøerne, hvis fiskeriaftalen med Rusland skal sløjfes

Jeg har respekt for, at Danmark støtter Ukraine så meget, som man gør. Politisk. Militært. Økonomisk. Humanitært. Der er lande, der yder en større støtte, men det tager intet fra Danmarks bidrag.

At Danmark står på frihedens side betyder dog ikke, at samhandelen med Rusland er standset.

I 2022 solgte Danmark varer og tjenester til Rusland for 7,3 milliarder kroner. Samme år købte man for 9,4 milliarder fra Rusland.

Jeg nævner disse tal, som jeg har fået oplyst af udenrigsministeren, fordi jeg er inviteret til at give et bidrag til nærværende temadebat, der blandt andet stiller spørgsmålstegn ved, om Færøernes fiskeriaftale med Rusland skader rigsfællesskabets sammenhængskraft.

Jeg aner under det lancerede tema konturerne af nogle underliggende spørgsmål, der af taktiske grunde ikke stilles direkte: Skader Færøernes adfærd Danmarks omdømme? Er man for dårlig til at rette ind i Nordatlanten? Og bør Danmark acceptere det?

Det har jeg ikke noget imod at diskutere. Men det kræver, at vi ser på det samlede billede for Danmarks Rige. Og så viser det sig altså, at det er Danmark – ikke Færøerne – der har langt, langt den største samhandel med Rusland.

Den er siden Ruslands angreb gået fra cirka én procent (2021) til cirka 0,5 procent (2022) af de samlede handel. Men Færøernes eksport til Rusland er i samme periode gået fra 25 procent til otte procent i følge Hagstovan, der er Færøernes statistik.

Danmark følger EU's sanktioner, fordi man er en del af EU. Færøerne følger dem af egen fri vilje. Og hverken eksporten af madvarer eller fiskeriaftalen bryder med EU's linje.

Færøerne har – som Danmark – fordømt invasionen. Vi har samlet set ydet knap ti millioner i humanitær støtte – svarende til 1,2 milliarder efter danske forhold – og vi har meldt os som modtagere af 200 ukrainske flygtninge – svarende til 24.000 efter danske forhold.

Personligt synes jeg, vi burde gøre mere. Men vi står altså – både i ord og gerning – på den rigtige side.

Fiskeriaftalen
Vi har, som nordatlantisk nation, haft en fiskeriaftale med Rusland siden 1977. Om den sagde Færøernes lagmand følgende på årsdagen for invasionen: ”Vores historiske samarbejde med Rusland er kommet til en grænse. Vi står ved en krydsvej. (…). Det kræver noget at tage stilling. Det koster at forsvare retfærdigheden. Men jer er ikke i tvivl om, at vi klarer det”.

Fiskeriaftalen er grundlag for store virksomheder og sikrer mange menneskers levebrød. At opsige den efter 46 år vil være meget kompliceret og det kan – i hvert fald på kort sigt – komme til at ramme hårdt, for det vil kræve en meget stor omlægning af store dele af erhvervslivet. Derfor er det også en svær sag, politisk set.

Personligt mener jeg, vi bør tage skridtet. Men det, der gør det ekstra svært, er den klub, Danmark er en del af: EU.

Dansk erhvervsliv har helt fri adgang til hele EU’s marked, og gennem EU har man gode handelsaftaler med et utal af andre store og godt betalende markeder.

Færøerne har en handelsaftale med EU, der gør det næsten umuligt at sælge bearbejdede varer til europæerne, da de rammer en tårnhøj toldmur.

Vi har i årtier forsøgt at få en bedre aftale, men Kommissionen synes at ville fastholde Færøerne som en leverandør af råvarer, således at merværdien af færøsk fisk skabes i EU – ikke på Færøerne.

Døren til EU
På denne måde har man skubbet Færøerne fra sig og tvunget os til at tage de muligheder for fiskeri- og handelssamarbejde, der byder sig. En af dem er Rusland. Og det er ikke nemt at komme ud af det samarbejde, så længe den europæiske dør er så lukket, som den er.

Hvis EU stillede døren på klem for os, ville det være langt nemmere at komme ud af samarbejdet med Rusland. Ja, en stor del af det ville ske helt af sig selv, for erhvervslivet ville dyrke de nye muligheder, der åbnede sig.

Danmark støtter Færøerne i ønsket om en bedre aftale med EU. Tak for det. Men man bør presse endnu mere på for at få den gennemført. Hvis man mener, at Færøernes russian connection er skadelig, bør man lægge sig i selen for skabe betingelserne for et alternativ.

At slå ned på Færøerne har man under ingen omstændigheder nogen moralsk ret til.

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo