Menn, teirra rættindi, og onki meira. Kvinnur, teirra rættindi, og onki minni
- Susan B. Anthony

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Lesarin skrivar

Æres den der æres bør.

I alt for lang tid har vi dyrket den danske marines og den danske hærs nederlag og dens iblandt fravær fra diverse kamphandlinger.

Til lands var danskerne overalt på tilbagetog i krigen mod Preussen i 1864, men flåden sørgede for de alt for sjældne opmuntringer til en efterhånden modløs og krigstræt dansk befolkning.

Men siden 1864 har der været langt mellem snapsene hos den danske marine.

Sad over i 1914 og i 1940
Den danske marine sad over under Første Verdenskrig 1914-1918, men fik alligevel Sønderjylland tilbage i 1920 takket være andre, ja, nok om det.

I mellemkrigstiden var det blandt den danske marines største bedrifter, at færinger som var anknyttet til Færingehavnen i Grønland ikke skulle komme i kontakt med den grønlandske befolkning, og skulle kun ta vandforsyninger ind på ét bestemt sted.

Det lykkedes osse, næsten.

Da det virkelig var brug for den danske marine den 9. april i 1940 gjorde den ingenting.

Der var lige en militær enhed ved grænsen i Sønderjylland som ikke havde fået et kongeligt overgivelses-telegram, så de kæmpede et par timer uvidende om, at den danske marine og resten af hæren havde overgivet sig uden at ha affyret ret mange skud.

Vågner til dåd under den kolde krig
Men under den Kolde Krig vågnede den danske marine til dåd.

Om vi altså ser bort fra, at onsdag den 6. september 1982 affyrede den danske fregat Peder Skram ved en fejl et missil, der raserede et større sommerhusområde ved den lille by Lumsås på Sjællands Odde.

Over 130 sommerhuse blev beskadiget, men ingen mennesker kom til skade, nå, men godt kæmpet af Peder Skram.

Men nu er det endeligt kommet frem i historiens lys, at det var ikke briterne eller amerikanerne der beskyttede Færøerne mod et muligt sovjetiskt angreb under den Kolde Krig.

Nej, det var sågar et besætningsmedlem i den danske marine, som bor på Færøerne.

Den gamle mariner har været så elskværdig at afsløre dette selv i et færøsk medie.

Og her har vi på Færøerne gået og takket USA og Storbritanien for deres beskyttelse både under Anden Verdenskrig og under den Kolde Krig.

Tiden er kommet, at vi midt i plantagen i Tórshavn får en statue af en dansk mariner som er større end den som er til minde om krigssejlerne.

For som marineren skrev forleden: De sejlede kun under Anden Verdenskrig for pengenes skyld.

Tak for, at du reddede os på Færøerne under den Kolde Krig - du brave og gæve danske mariner.

En som er ærbødigt taknemmelig

Hetta er eitt lesarabræv. Meiningar og sjónarmið í lesarabrævinum eigur tann ið skrivað hevur. VP leggur nógv í talu- og skrivifrælsi. Tí eru allar meiningar vælkomnar, bara tær eru innanfyri karmarnar á revsilógini og fjølmiðlaetisku leiðreglunum. VP loyvir í ávísan mun dulnevndum lesarabrøvum, tá veit redaktiónin hvør hevur skrivað.

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo