Noget bemærkelsesværdigt skete for nylig i Lagtinget. Et forslag støttet af repræsentanter fra alle politiske partier blev fremlagt i Handelsudvalget med ét klart formål: at ændre loven, så det udelukkende er Grindeloven, der gælder for grindedrab, og slå helt fast, at dyrevelfærdsloven ikke kan anvendes for at beskytte dyrene under grindedrabene.

Forslaget ville i praksis fjerne fangsten af alle arter af delfiner fra enhver vurdering under den generelle dyrevelfærdslovgivning. Med et valg nu udskrevet er processen sat på pause, i hvert fald for nu.

Men det ændrer ikke ved det grundlæggende spørgsmål: hvorfor forsøger politikere på tværs af hele det politiske spektrum at ændre loven netop nu? Hvad er det i denne sag, som gør det svært at læne sig op af den nuværende brug af lovgivningen?

Normalt ændrer man ikke lovgivning i hast, medmindre man frygter konsekvenserne af den eksisterende. Og netop nu står en sag stadig åben. Anklager mod en tidligere grindeformand og flere hvalfangere består fortsat, og politiets efterforskning er endnu ikke afsluttet.

Sagen udspringer af begivenhederne i Hvannasund i juni 2024. Her dokumenterede Sea Shepherd et grindedrab, hvor næsten 90 delfiner blev efterladt i lavt vand i mere end et døgn. Flere af dyrene bar tydelige skader og var i fare for at strande og drukne efter en traumatisk oplevelse.

Denne hændelse rejste alvorlige spørgsmål om, hvorvidt fangsten blev gennemført i overensstemmelse med de regler, der gælder.

Det er vigtigt at slå én ting fast: den dokumentation, Sea Shepherd fremlagde for myndighederne, handlede ikke om dyrevelfærdsloven. Den handlede om Grindeloven, den specifikke lov, som netop er skabt til at regulere grindedrab og fastsætte de standarder, jagten skal leve op til.

Det var derfor tydelige brud på Grindeloven, der blev anmeldt.

Alligevel skete der noget mærkeligt imellem anmeldelsen og sigtelserne. Anklagerne blev rejst under dyrevelfærdsloven i stedet. Senere konkluderede Ressourceministeriet, at dyrevelfærdsloven ikke bør finde anvendelse i disse sager.

Resultatet er en juridisk situation, der mildt sagt fremstår forvirrende. En sag, der begyndte med dokumentation for mulige brud på Grindeloven, risikerer nu at falde sammen, ikke fordi beviserne mangler, men fordi sagen er blevet placeret under den forkerte lovgivning.

Her bliver princippet om lex specialis fremhævet. Idéen om, at en specifik lov går forud for en mere generel lov. I teorien giver det god mening. Grindeloven er netop den særlige lov, der regulerer disse fangster.

Men i praksis opstår der et problem, når denne lov hverken bruges til at retsforfølge mulige overtrædelser af den eller til at blive kritisk vurderet for, om den overhovedet giver tilstrækkelig regulering.

En lov, der skulle fungere som standard, bliver i stedet et skjold mod kritik og konsekvenser af praksis.

Det centrale spørgsmål er derfor stadig ubesvaret: blev Grindeloven overtrådt i Hvannasund?

Hvis svaret er ja, bør loven håndhæves. Hvis svaret er nej, må man spørge, hvad det siger om de standarder, loven faktisk opstiller.

Den nuværende situation, hvor politiske forsøg på lovændringer, juridisk uklarhed og en verserende sag flyder sammen, tjener ingen. Hverken offentligheden, retssystemet eller de institutioner, der er sat til at håndhæve loven.

Samtidig kan den bredere samfundskontekst ikke ignoreres. Meningsmålinger fra Gallup på Færøerne viser, at omkring 70 procent af færingerne sjældent eller aldrig deltager i grind, og blandt kvinder er tallet endnu højere, op imod 90%.

Det betyder ikke, at færøske traditioner skal ophøre. Færøerne har mange traditioner, der samler mennesker og styrker fællesskabet omkring øernes kultur, natur og historie.

Jeg respekterer og beundrer dem alle.

Men det betyder, at grind ikke længere kan fremstilles som en nationalt støttet praksis, der bør stå uden for enhver form for kritisk vurdering.

Med et valg på vej står vi derfor ved et afgørende øjeblik. Anklagerne består fortsat. Den juridiske afklaring mangler stadig. Og forsøget på at permanent undtage grindedrab fra dyrevelfærdslovgivningen er, i hvert fald for nu, blevet standset.

Det efterlader et spørgsmål, som det færøske politiske system i længere tid har forsøgt at undgå:

Hvis Grindeloven er den rette ramme for grindedrabene, vil den så blive håndhævet i praksis og fungere som en standard man skal leve op til?

Og hvis den ikke gør, hvad siger det så om værdien af de love, der er sat til at regulere dem?

Folk på Færøerne beder ikke nødvendigvis om at få deres traditioner fjernet. Men mange beder om noget mere grundlæggende: at loven betyder noget, og at politikerne tør erkende, når tiden er kommet til at gentænke status quo.

Valentina Crast
Faroe Islands Campaign Director - Sea Shepherd