Inngangurin til røðuna hjá Sjúrði Skaale á Fólkatingi var ein áhugaverd yrking, og er hetta helst fyrstu ferð at tað hevur verið roynt á Fólkatingi.

Her er teksturin:

I sidste måned blev den 11. september en 25 år lang / klagesang / hvis dystre klang / får / endnu mere kraft når / man tænker på / at 7. oktober var i går / og at / hele Europas debat / handler om truslen mod demokratiets arv og skat. /

--

Derfor er jeg glad for kunne fortælle, at man / stadig kan / finde et land / hvor ingen hizbut tahrir-medicinmand / ved skolestart / handler i en fart / for at få muslimske elever til at lytte / og forstå at de må beskytte / sig selv mod demokratiets smitte / og kvitte / med kulturens bærme / for at skærme / sig selv fra andre unges værdier. /

I det her land er der nemlig ingen der higer / efter sharia. /

Ingen forening / har den mening / at folk skal straffes ved stening. / Ingen små / piger får / alvorlige sår / når / de ved fødslen står / uvidende om hvorfor / dømt skyldige i en sag / og straffes ved at klitoris skæres af. /

Homoseksuelle må ikke lide æresdrab / for at træde ud af sit skab, / og selv om verdens forholdsvis største pride skaber verbale sammenstød / er der ingen frygt for vold og død. /

I december bager / man kager / til sit julemarked / og ingen risikerer at blive påkørt eller sparket. / Efterretningstjenesten / har ikke hindret et eneste / terrorangreb. / Hvis kvinder oplever overgreb / tvinges de ikke til at tie / og vige / af frygt for haram politi. /

Ingen grooming bande / med mænd fra fjerne lande / giver piger skjulte men dybe ar. /

Det er et land som ingen moské har / der styres fra / Iran, Tyrkiet eller Qatar / og hvorfra / ikke en eneste tog afsted / ned / at kæmpe for Islamisk Stat / og oprettelsen af det store kalifat. /

Ingen udsætter friheden for skamløs udnyttelse / så andre må leve med politibeskyttelse. / Ingen bruger den sociale presse / til at stresse / andre så de må / få / hemmelig adresse. /

I det her land promoverer broderismen / slet ikke islamismen / og stadig i dag / er det en politisk vindersag / at støtte zionismen. / Samhandelen med Israel er ikke frakoblet / men mangedoblet / siden 7. oktober / og masserne hober / sig ikke op og råber / death, death to the IDF / åh hvor var du sød / død / hvis du skabte frygt og nød / og blodet flød / åh kære død, træf / IDF og hele vores civilisation / med en million / skud fra jihadismens TikTok-kanon.

-

Nej, i dette land er det faktisk først når man står i lufthavnen, først når ens kuffert bliver gennemlyst og man selv bliver undersøgt for våben – altså først når man er på vej ud af landet – at man må forholde sig til islamismen.

Alle kan nok gætte hvilket land jeg tænker på, når jeg fortæller, at de tre mest almindelige drengenavne stadig er Jákup, Jógvan og Rúni.

Det er nok sværere at gætte, at både folketings- og lagtingsvalgene på Færøerne i marts var vores første udlændingevalg. Ikke på trods af, men på grund af de nævnte forhold.

Vælgerne nærer nemlig ikke noget flammende ønske om, at det, der er sket i Somalia, Iran, Marseilles eller Malmø også skal ske på Færøerne.

Og vi skal ikke tage tingenes gode tilstand for givet, sagde de i stemmeboksen. Vi er meget få og sårbare. Vi må se os omkring og tage ved lære. Vi må vise rettidig omhu for at beskytte os selv.

Det budskab har det nye landsstyre taget til sig, og man har planer om mange tiltag for at imødekomme vælgernes ønske.

Jeg er glad for det. For jeg har selv på rejser mødt mange mennesker – først og fremmest kristne, men også yazidier, jøder og ikke mindst moderate muslimer – der lever i islamismens skygge. Det har jeg gjort i Nigeria, hvor skyggen er mørkest, men også i Tyrkiet, Iran, Irak, Egypten, Israel, Armenien – og midt inde i det centrale Europa.

Det opdrag jeg fik den 24. marts var blandt andet at gøre mit til at holde Færøerne uden for denne skygge.

Og jeg både vil og kan være landsstyrets forlængede arm i denne sag. For selv om forvaltningen af udlændingeområdet i høj grad er delegeret til Færøerne, så ligger lovgivningsmagten for det meste i Danmark.

Og når Folketinget giver en antidemokratisk person statsborgerskab, så får han også adgang til det færøske samfund.

Statens overordnede politik over for civilisationskrigens epicenter – Israel – omfatter også Færøerne.

Jeg vil derfor for det første støtte en stram og værdibaseret udlændingepolitik, og for det næste støtte et ja til Israels ret til både eksistens og forsvar.

Det sker, at denne ret misbruges som en slags skjold under hvilket forbrydelser begås og forkastelige ting siges. Det både kan og skal kritiseres.

Men når det gælder det overordnede og afgørende valg mellem at støtte det kaotiske, selvmodsigende, indviklede demokrati på den ene side eller den klare og enkle og retlinede jihadisme på den anden side, så må vi støtte demokratiet med alle dets fejl og mangler. For den dag Israel falder – from the river to the sea – vil være en monumental katastrofe for den frie verden. Lige så stor som hvis Ukraine falder.

Derfor håber jeg, at regeringen står fast og tager ansvar, både nationalt og internationalt. Og – nok så vigtigt – at man søger at styrke dialogen og samarbejdet med de vigtigste allierede i kampen mod islamismen, dem det numerisk også er dens største ofre, nemlig moderate muslimer – her og i andre lande.

-

Jeg sætter stor pris på, at der i Folketinget er en bred forståelse for vores ønske om at undgå, at islamismen slår rødder på Færøerne.

Den forståelse er vigtig, for som sagt: Det meste af lovgivningen skal vedtages her i huset. Det vil kræve samarbejde mellem regeringen og landsstyret, og jeg vil naturligvis bruge mit mandat til at kræve, at de færøske ønsker prioriteres af regeringen.

Målet er en politik, hvor det demokratiske flertal får sin vilje, og hvor bureaukrater i andre lande ikke står over det lokale folkestyre.

Vi må ikke med åbne øjne begå samme fejl, som andre har begået med lukkede øjne.

Færøerne er og skal være vores hus. Det skal være et venligt hus hvor vi tager godt imod de gæster som vi inviterer, men et hus hvor vores værdier gælder og skal gælde, og derfor også et hus hvor vi tager os retten til ikke at invitere gæster, som modsætter sig disse værdier.

For grundlaget for det lille, trygge færøske samfund er en klar national identitet, en stærk kulturel og social sammenhængskraft og stor tillid mellem mennesker.

Det mener vi er værdifuldt, og det er det, som vi gerne beskytter.