Det handler om et spejl, et hegn, en vaskeklud, en smuk have, og så det på den anden side af hegnet.

Jeg har et spejl.  Vi havde engang nogle gode venner i Vestjylland, og de havde en lille pige, og denne lille pige forærede mig dette spejl. Det skulle jeg have. Det var nok ikke, for at jeg kunne se mig selv i spejlet og få bekræftet, hvor smuk jeg var, men fordi hun ville glæde mig med en gave.

Hvad gør vi, når vi står op om morgenen? De fleste – om ikke alle – ser sig selv i spejlet, og så kommer der ellers gang i vaskekluden eller kammen. Vi bruger spejlet, hvad enten det er om morgenen eller på et andet tidspunkt på dagen, hvad enten det er dét, der hænger på badeværelset, eller ét man har i en lille håndtaske, til at vise os, om der er skidt, der skal fjernes, eller hår der skal rettes til. Spejlet afslører skidtet, og afsløret får vi gang i vaskekluden.

Da jeg skulle konfirmeres, skulle vi lære de ti bud udenad, hvis vi ikke kunne dem i forvejen, og på samme måde fik alle mine konfirmander Luthersk lille Katekismus, hvor Luther kort gennemgår de ti bud.

Luther skriver til indledning: ” De ti bud således som en husfader letfattelig skal lære sin husstand dem.”

Og hvis der ikke lige er en husfar, så må moderen tage ansvaret for at gøre det. De første fire år af min kones liv, var der ikke en husfar, da han døde i en trafikulykke, før hun blev født, og da hun blev 16, døde hendes stedfar, og hendes to mindre brødres far af et hjertestop, så igen var der ikke nogen husfar.

I de ti bud viser Gud os, hvad der er hans vilje, og hvordan vi lever efter hans vilje. Buddene er blevet sammenlignet med trafiklys med rød, gul og grønt. Hvorfor har vi trafiklys? For at genere hinanden? Nej, for at værne og beskytte om hinanden.

De ti bud lyder: Du må ikke have andre guder. Du må ikke misbruge din Guds navn. Du skal holde hviledagen hellig. Du skal ære din far og din mor. Du må ikke slå ihjel. Du må ikke bryde ægteskabet. Du må ikke stjæle.

Du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod din næste. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ elle noget der hører din næste til.

Når jeg har hørt de ti bud, er der for mig sket to ting:

For det første er det ligesom, når jeg har kigget mig selv i spejlet: Der er simpelthen skidt, der skal fjernes. Jeg er blevet afsløret. Jeg har ikke altid og til alle tider fulgt de ti bud, og da jeg spejlede mig selv i buddene, blev det afsløret, hvor og hvordan jeg i tanke, ord og gerning havde handlet forkert. Jeg havde syndet.

Der måtte billedligt talt gang i vaskekluden, og i denne sammenhæng betød det, at jeg måtte bekende min synd, dét jeg havde gjort forkert.

Jeg måtte bede om tilgivelse – altid fra Gud – men nogle gange også fra mennesker.

Når der er skriftemål, læses ofte; ”Hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1 Joh 1,9).

Ligesom spejlet afslører, sådan afslører de ti bud – og her er det eneste, der kan fjerne skidtet Guds tilgivelse for Jesu død og opstandelses skyld.

Når jeg har hørt de ti bud, er der for det andet sket det, at Gud har vist mig, hvordan jeg skal leve i denne verden, til hans ære og til bedste for mig selv - men også sådan, at jeg ikke forårsager sammenstød og ulykker, hverken i forhold til andre mennesker eller Gud selv. Buddene er ligesom trafiklysene med grønt, gult og rødt.

Vi kan også sammenligne buddene med et hegn om den smukkeste have. Hegnet er der for at værne og beskytte haven, og vi skal nyde haven og leve i den beskyttet af hegnet – de ti bud. Og så hænder det, at nogle tror, at græsset er grønnere på den anden side af hegnet. De klatrer op, kigger ud, klatrer endnu højere op, og endnu højere op, og pludselig ligger de på den anden side af hegnet. I stedet for at glæde sig over det gode liv beskyttet af hegnet, troede de, at de blev snydt for noget, at græsset var grønnere udenfor.

Græsset er ikke grønnere på den anden side, og er vi kommet udenfor, så er vejen tilbage, ligesom når spejlet har afsløret skidtet: Vi beder om tilgivelse. Evangeliet er – der er en vej tilbage – skidtet kan fjernes – så vi må høre igen:  ”Hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1 Joh 1,9).

Jeg må høre: Peter hvis du bekender dine synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver dig dine synder og renser dig for al uretfærdighed (1 Joh 1,9).

Du må høre (sæt dit navn ind):  Hvis du bekender dine synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver dig dine synder og renser dig for al uretfærdighed (1 Joh 1,9).

Det betyder også, at den, der siger god for løgn og bagvaskelse, bedrager og nedbryder det ottende buds beskyttende hegn.

Det betyder, at præster, der siger god for homoseksuelt samliv, svigter og bedrager og nedbryder det sjette buds beskyttende hegn.

Det betyder, at politikere, der siger god for fosterdrab, svigter og bedrager og nedbryder det femte buds beskyttende hegn.

Det betyder, at en kirke, der nedbryder de beskyttende hegn, ophører med at være en kristen kirke. Sådan er det gået med de fleste folkekirker i Norden, omend der endnu kan findes kristne menigheder i strukturen.

Derfor lyder det til kristne og kristne menigheder i Danmark, på Færøerne og ud over jorden: ”Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans” (Johannes Åbenbaring 3,11). 

Peter O.K. Olofson
Østervej 54, Vålse, 4840 Nørre Alslev
24 40 48 46 peterolofson@gmail.com